Biogødning (spildevandsslam)

Indholdet af næringsstoffer kan variere, og bestemmes på basis af en analyse. Typisk indeholder Spildevandsslam ca. 12 kg N/tons, 6 kg P/tons og en lille smule kalium, svovl og magnesium.

Der er strenge krav til at alt spildevandsslam skal analyseres efter gældende regler og overholde de til en hver tid gældende grænseværdier, hvis det skal anvendes som gødning.

Der analyseres altid for tørstof, næringsstoffer (Kvælstof og fosfor), Tungmetaller (cadmium, chrom, bly, nikkel, zink, kobber og kviksølv), miljøfremmede stoffer (LAS, DEHP, NPE og PAH) samt PFAS (PFAS4 og PFAS22).

Nej, ikke når gældende grænseværdier overholdes og hvis almindelig landmandspraksis overholdes.

Ifølge Miljøstyrelsen sikrer affald til jord-bekendtgørelsen, at spildevandsslam kan anvendes til jordbrugsformål uden skadelige virkninger på miljøet, mennesker, planter og dyr. Det gælder også i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Doseringen afhænger af analysen samt modtagerens ønske til n æringsstoffer, men vil ofte være mellem 10 og 15 t/ha.

Lovgivningen styrer hvornår spildevandsslammet udbringes på marken. Affald-til-Jord bekendtgørelsen angiver, at spildevandsslam skal indarbejdes i jorden. Så når først afgrøden er sået, så kan der ikke efterfølgende gødes med spildevandsslam. Derfor udbringes spildevandsslammet lige inden såning i hhv. foråret (februar til april) og efteråret (august til oktober). Resten af året lagres det.

Nej. Når spildevandsslam overholde de skrappe, danske grænseværdier, så sidestilles det med andre gødningstyper.

Ifølge Miljøstyrelsen er grænseværdierne for tungmetaller blevet skærpet flere gange siden den første affald til jord-bekendtgørelse. Grænseværdierne er blandt de skrappeste i Europa.

Økologer må ikke anvende spildevandsslam, fordi det ikke er tilladt i henhold til  EU’s økologiforordning.

Ja, Københavns Universitet anlagde i starten af dette årtusinde et fastliggende storskalaforsøg med bl.a. spildevandsslam - CRUCIAL. Her har man årligt tildelt forskellige gødningstyper for at se, hvordan jorden og det mikrobielle liv påvirkes af forskellige gødningstyper. Specielt for forsøget er, at der tildelt en 10-dobbelt dosering i nogle af parcellerne, hvilket nu svarer til over 200 års tilførsel.

Der er i 2025 udgivet en statusrapport på, hvilken påvirkning tilførsel af spildevandsslam har på jord. Og konklusionen er klar: jorden er meget robust, og der er mange positive effekter ved at tilføres spildevandsslam til jorden (ikke mindst tilførslen af kulstof).

Spildevandsslam indeholder små mængder mikroplast, som defineres som plaststykker under 5 mm. Miljøstyrelsen oplyser, at ca. 60% af alt mikroplast stammer fra bildæk. Mikroplast i dyrkningsjorden stammer oftest fra gødning, kompost, diffus forurening fra bl.a. vejvand fra motorveje og fra installationer i jord/grundvand. 

Medicinrester er ofte vandopløselige, og findes generelt i meget små mængder i spildevandsslam. Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg blev i 2024 spurgt: ”Hvordan kontrolleres og sikres, at spildevandsslam, der spredes på markerne, ikke indeholder medicinrester”. Til spørgsmålet blev der blandt andet svaret: Det betyder opsamlende, at spildevandsslam indeholder rester af forskellige lægemidler, men undersøgelser og forskning viser, at koncentrationen af lægemidler er meget lav, at lægemidlerne nedbrydes hurtigt, og at der ikke kan påvises en negativ effekt på jordmiljøet.

Så det er korrekt, at der ikke måles og analyseres for medicinrester i spildevandsslam. Men det skyldes, at myndighederne har vurderet, at der ikke er behov for disse målinger. Så man har ikke ”glemt” at måle for medicinrester – det er et aktuelt fravalg, hvilket er de færreste bekendt. Men hvis myndighederne på sigt får ny faglig viden, som kræver en fremtidig analyse for medicinrester, vil branchen bakke op herom.

Af Affald-til-Jord bekendtgørelsen fremgår det, at i det år, hvor der udbringes spildevandsslam må der alene dyrkes korn- og frø til modenhed. Der er ingen lovgivningsmæssige dyrkningsrestriktioner de efterfølgende år.

Spildevandsslam kan principielt anvendes på alle konventionelle arealer på lige fod med handels- og husdyrgødning. 

I modsætning til andre gødningstyper skal udbringning af spildevand anmeldes til kommunen inden udspredningen, og der skal medsendes kort, så det fremgår, hvor man ønsker at udbringes spildevandsslammet.

Efter anmeldelsen har kommunen 8 dage til at vurdere, om der er noget helt specielt og dermed konkret, der gør, at slammet ikke kan anvendes på netop de ønskede arealer. Hvis ikke der er det, så kan gødningen udbringes.

Da der dagligt produceres spildevandsslam, er der løbende behov for at kunne oplagre det. Det gøres ofte i lagerhaller eller i nedlagte gyllebeholdere, som har fået en miljøgodkendeset til at opbevare spildevandsslammet ofte med en række krav til egenkontrol.

Der er skrappe grænseværdier for tungmetaller i spildevandsslam. Det gælder også for cadmium, som ofte anses for at være en af de mest uønskede. Men grænseværdien for cadmium – og niveauet for indholdet – er sammenlignelig med f.eks. handelsgødning. I spildevandsslam er grænseværdien 100 mg Cd/kg P. I handelsgødning er grænseværdien 110 mg Cd/kg P – altså højere end i spildevandsslam. Det kommer bag på mange.