Projekt

Brylle Vandskov

Brylle Vandskov er resultatet af et strategisk partnerskab mellem Hedeselskabet, VandCenter Syd, Assens Kommune og Odense Kommune. VandCenter Syd leverer drikkevand til store dele af Odense Kommune og har ved Brylle et grundvandsmagasin, som gennem mange år har været sårbart over for påvirkninger fra intensiv arealanvendelse. Derfor er landbrugsjorden blevet omlagt til skov – med ét klart formål: at sikre rent drikkevand til fremtiden.

Artiklen er sidst opdateret: 14. april 2026
Client:
VandCenter Syd
Location::
Odense Kommune, Brylle
Period:
2017 og 2018
Size:
ca. 130 ha.

Et fælles projekt – fra jordkøb til skovdrift

Gennem jordfordeling har Hedeselskabet erhvervet landbrugsarealer, som i dag er tilplantet med fredskov. VandCenter Syd har medfinansieret jordkøbene gennem betaling for deklarationer, der sikrer, at skoven fremover drives uden brug af pesticider og gødning.

Det praktiske arbejde med dialog med lodsejere og opkøb af jord er varetaget af rådgivningsvirksomheden Orbicon, mens Dalgas har stået for planlægningen, selve tilplantningen og den løbende skovdrift.

Den første etape på 54 hektar blev plantet i 2017 og 2018, og i takt med skovens udvikling bliver området udvidet, så Brylle Vandskov samlet set kommer til at dække omkring 130 hektar.

På tre dage i maj 2018 er Brylle Vandskov blevet udvidet med 78.000 træer fordelt over 18 hektar. Heraf er ca. 37.000 holstensk eg.

Drift og forvaltning i Brylle Vandskov

Brylle Vandskov ejes og drives af Hedeselskabet som produktionsskov med offentlig adgang efter gældende regler for private skove. Skovdriften er tilrettelagt, så der tages hensyn til både træproduktion, natur og grundvand.

Det betyder bl.a., at skoven drives uden pesticider – en løsning, som VandCenter Syd bidrager økonomisk til, og som har gjort det muligt at kombinere grundvandsbeskyttelse med en bæredygtig og langsigtet skovdrift.

Hedeselskabet – med naturen som partner

Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.

Hedeselskabet støtter

Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.

No products in cart